Concord Brass Band deltager ved RNCM International Brass Festival

Den 22. januar 2026 mødes medlemmerne fra Concord Brass Band i Kastrup Lufthavn, for sammen at rejse til Manchester og deltage i RNCM International Brass Festival.

Festivallen løber fra den 23. til den 25 januar med deltagelse af flere af tidens mest aktuelle brass bands. Concord Brass Band kommer således i fint selskab med Black Dyke, Fodens. Tredegar Town Band, Cory mfl.

Concord Brass Band skal ved festivallen opføre et repertoire som består udelukkende af danske komponister. Koncerten byder blandt andet på Ravenscroft Variations af Jakob Wilhelm Larsen, Per Nørgårds Doing, Hanedans af Carl Nielsen og Haabet – for brass band og orgel – skrevet af Frederik Magle.

Concord Brass Band er det første danske brass band, som inviteres til festivallen og vi er selvsagt meget beærede og spændte på hele oplevelsen.

Under festivallen kan du følge Concord Brass Band på Facebook eller Instagram.

Leave a reply