Så var det i dag, Hvidovre Medborgersal fik besøg af et oplagt og feststemt brass band, der sammen med Bobo Moreno spillede en fed koncert. Det synes vi i hvert fald selv, at vi gjorde! Der kom endda en del publikum til koncerten, og det er vi rigtig glade for – så tak til alle jer, der var med i dag. Vi håber, I kunne lide det.
Vi vil også gerne takke Abella Blomster på Hvidovrevej og Farvehuset i Roskilde for at have gjort koncerten lidt flottere. Der er jo grænser for, hvor meget vi selv pynter på scenen 😉
Hvis nogle af jer, der var publikum i dag, har taget billeder, er vi meget interesserede i at se dem og evt. bruge dem her på hjemmesiden, til PR-materiale eller på facebook. Så I er velkomne til at uploade dem på facebook, og tagge Concord Brass Band.
Vi ses igen i det varme og solrige forår, der forhåbentlig er lige på trapperne!