Det er tydeligt for enhver ivrig læser, at vi her på bloggen ikke har været så aktive med skriverierne som hidtil.  Det gør vi op med i dette indlæg, hvor du kan læse historien om året der (næsten) er gået.

Vi begynder hvor vi slap, i Perth ved Europamesterskaberne for Brass Band. Selve musikken som hele turen drejede sig om, er allerede beskrevet i et tidligere indlæg. Men vi fik aldrig fortalt om, hvordan det egentlig føles at sidde på scenen til Europamesterskaberne. De få sekunder før dommernes klarsignal lyder, kold sved nervøst tørres af håndfladerne, blikket fikseres på dirigenten og luften suges ned i lungerne for at blive ført videre ind i instrumentet og forhåbentligt bliver til toner, der medvirker til at skabe et godt, musikalsk resultat.

For nogle i Concord er det netop det øjeblik der får dem til at blive ved med at spille brass band. For andre er det følelsen af adrenalinsuset, som man først mærker pumpe rundt i kroppen, når den sidste tone har lydt og man er gået på jagt efter noget iskoldt at drikke – gerne en øl.

Ethvert medlem gør sig egne forberedelser, for med intens koncentration at skabe den bedst mulige musikalske oplevelse for dommerne og publikum. De sidste forberedelser sker i omklædningsrummet, hvor det så småt går op for nye – såvel som erfarne medlemmer, at det er ved at være lige op over med den dér konkurrence.

Så knappes skjorten og håret sættes. Nogen har laksko og bukser med pressefold på – andre høje hæle og nederdel. Den velkendte, blå butterfly rettes til – ikke for stramt – det gør det ubehageligt at spille.

Orkestret kaldes i opvarmningen for at spille en koral og afprøve få, vigtige steder i musikken. Og så er det showtime. Vi går på scenen med et smil og nervøs spilleglæde helt op i halsen. Ingen kan på forhånd sige hvordan orkestrets præstation bliver – mange detaljer kan gå godt – men typisk for konkurrencer kan der ske uventede ting på scenen.

Og så er vi tilbage ved de få sekunder vi beskrev ovenfor.

Og hvordan gik det så? Over al forventning!

En 7 plads på vores selvvalgte stykke – Journey into the Center of the Earth – og en 10 plads på pligstykket – Muckle Flugga. Samlet set en fin 9 plads. Vi er især stolte af 7 pladsen på det selvvalgte stykke.

Bagefter var det næsten blevet sommer – og i juni ventede som altid Brass Band Battle. Nedenfor kan I se, hvor sjovt vi havde det med vores tema – Melodi Grand Prix.

I september spillede vi, traditionen tro, en god Høstkoncert. Denne gang sammen med Templets Musikkorps. En rigtig god oplevelse, som vi håber på at gentage til næste år.

Nu venter Danmarksmesterskaberne lige om hjørnet. I år er pligtstykket Arabian Nights som er skrevet af Stephen Roberts over Rimsky-Korsakovs Scheherazade.

Musik, vi glæder os meget til at spille for jer – hvis I dukker op i Århus, hvor konkurrencen løber af stablen i år.

Og nu, hvor I har hørt lidt om året der næsten er gået for Concord Brass Band, vil vi vende tilbage til øvelokalet.

Næste gang I kan møde os, er på scenen til Danmarksmesterskaberne – i dyb koncentration.

Vi glæder os!