Concord Brass Band har fået den store fornøjelse af at blive dirigeret af Vidar Nordli som skal stå foran bandet den kommende periode.
Vidar Nordli stammer fra Bryne udenfor Stavanger i Norge. Vidar startede som 9 årig i det lokale skolekorps på althorn hvor han efterfølgende skiftede til trombone. Siden da har Vidar bla. vundet “European Solist Competition for Brass and Percussion” i 2014 og har de sidste tre år spillet solobasun i Eikanger-Bjørsvik Musiklag som i 2017 blev Europamestre. Vidar er nu flyttet til Danmark da han har prøvetid i Det Kongelige Kapel som solobasunist.
Som dirigent har Vidar studeret på Norges Musikkhøgskole i Oslo samt på Griegakademiet i Bergen. Vidar har de sidste tre år været resident conductor for Kleppe Musikklag, som i løbet af de sidste par år har etableret sig i elitedivisionen i Norge.
Du kan opleve Vidar og Concord Brass Band den 1. oktober til 60 års jubilæumskoncert som vil blive afholdt i Taastrup Teater.
Concord Brass Band ser meget frem til samarbejdet – velkommen til!