Endelig er det tid!
I morgen tager vi afsted til europamesterskaberne i brass band.
Vi glæder os meget til at spille de stykker vi har forberedt og det bliver ikke uden en hvis spænding, at vi i morgen aften går på scenen for at spille første del af konkurrencen, årets testpiece – Muckle Flugga.
Til europamesterskaberne er vi nemlig oppe imod konkurrenter fra både England, Frankrig, Norge, Holland, Belgien, Schweiz, Skotland og Wales.
10 bands i alt, som skal konkurrere om, at vinde en af de mere prestigefyldte priser, indenfor internationale brass bands.
Blandt vores konkurrenter er der ikke så få tunge drenge med i opløbet om EM-titlen. Walisiske Cory Band, engelske Black Dyke Band og norske Eikanger Bjørsvik Musikklag er blot et udsnit af vores højt kvalificerede konkurrenter.
Det bliver næsten lige så spændende at lytte til de andre brass bands, som det gør at spille konkurrencen.
Følg med i, hvordan det hele spænder af i morgen og på lørdag, her:
http://www.britishbandsman.com/bb_live_from_perth.php