Turen går til Europamesterskaberne i Oostende.

EBBA_Logo

Da vi vandt Danmarksmesterskaberne for Brass Bands tilbage i november 2016 var vi jublende glade for, at vinde æren af at deltage i EM for Brass Bands.

De fleste af os husker stadig gyset ved at gå på scenen ved Europamesterskabet i Perth, Skotland.

Nu gælder det EM i Oostende og vi er som altid meget spændte på at deltage. Vi er sikre på, at det som altid vil blive en ganske særlig oplevelse at være af sted. Ikke kun på grund af selve konkurrencen – men også på grund af den særlige fællesskabsfølelse der opstår, når vi i Concord deler en stor, musikalsk oplevelse – uanset om det er første eller 5 gang, et medlem er med til konkurrence.

Camilla
Vores yngste medlem på 16 år, Camilla Jeppesen på 3.cornet, deltager for første gang i elitedivisionen ved EM for Brassbands.

 

Concord Brass Band vil deltage i Elitedivisionen sammen med et hårdt felt af 11 andre bands, fra blandt andet Norge, England, Frankrig og Belgien. Konkurrencen i Elitedivisionen – som i år er nr. 40 – forløber sig over 2 dage, hvor hvert band præsenterer deres bud på 2 numre – det ene er selvvalgt og det andet er et pligtstykke. Pligtstykket skal alle deltagende bands spille og stykket bliver hvert år skrevet til EM, hvilket betyder at de deltagende bands er de første til at stifte bekendtskab med stykket.

Den belgiske komponist, Kevin Houben, har skrevet årets pligtstykke ”Where Angels Fly” og beskriver selv stykket som ’meget teknisk og kraftfuldt’.

Birte
Søren Frederiksen og Birthe Carlsen er et par af de medlemmer i Concord Brass Band, som har deltaget ved en hel del konkurrencer. Især er Birthe erfaren udi at deltage ved EM, qua sin tid som solo-euphonium ved Manger Musikklag.

 

Dommerne skal bedømme hvert enkelt optræden, mens de sidder ”i boks” og derfor kan de ikke se bandet der sidder på scenen, men udelukkende bedømme ud fra lyd. Af samme grund kan vi desværre ikke fortælle hvad vi har valgt som vores selvvalgte stykke.

Der bliver alligevel mulighed for at lytte til det hele, ved vores

‘Før-EM koncert’, som finder sted onsdag d. 26 april 2017, klokken 19.30 i Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12, 2630 Taastrup.

Der er gratis entré og vi vil blive meget glade, hvis du tager venner, brassband nørder og familie under armene – og kommer forbi og giver os en god publikumsoplevelse ,at tage med os på vejen til Oostende og EM.

Leave a reply

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s