Ny dirigent til Concord Brass Band

Christian Schmiedescamp (f. 1972) er uddannet basunist på Det Jyske Musikkonservatorium og derefter Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.
Til daglig er Christian basunist i Copenhagen Phil og dirigerer projekter med danske orkestre. Udover Copenhagen Phil har Christian spillet i Sønderjyllands Symfoniorkester, DR SymfoniOrkesteret, Malmö Symfoniorkester og Det Kgl. Kapel.

Nu er det Christians tur til at stå foran Concord Brass Band, og vi glæder os urolig meget til at tage godt imod ham!

 

38726071_10155739446737944_7727958913668087808_n.jpg

Sæsonen 2018-2019

Sommerferien er snart forbi og Concord Brass Band byder velkommen til sæsonen 2018-2019

Vi har den store ære at byde nye medlemmer velkommen i bandet.

Kai Lindal fra Norge skal assistere på principal cornet. Derudover kan vi også byde Cecilie Marie Eikaas og Rikke Kleppa konservatoriestuderende fra Norge, velkommen i Concord på solo cornet.

På lowbrass kan vi byde, en gammel Concorder, Mikael Larsen, velkommen på flügelhorn.

Louisa Maria Christensen, som også spiller i Greve Pigegarde, vil begynde på 2. euphonium.

Fabrice Godin, som studerer på DKDM vil begynde på solo basun.

Et stort og varmt velkommen til jer alle, vi glæder os til en fantastisk sæson med jer!

 

38422911_10215459344570060_1430050494104993792_n

Sæson 2017/2018

Sæson 2017/2018

I denne sæson har Concord Brass Band haft den udsøgte fornøjelse af at have Vidar Nordli om bandets faste dirigent. Idag var sidste prøve med Vidar som (fast) dirigent. Vidar rejser tilbage til Bergen for at arbejde som solo basun hos Bergen Filharmoniske Orkester og igen spille i Eikanger-Bjørsvik Musikklag 

Tusind tak Vidar for dit evige engegement, du har inspireret os utrolig meget! 

Samtidig skal vi også sige farvel til Alexander Libot og Birthe Carlsen som begge har været faste musikere i CBB. Vi ønsker jer alt held og lykke i fremtiden! 

Vores principal Stanley Westh holder orlov den næste sæson for at spille principal cornet hosEikanger-Bjørsvik Musikklag. Nyd dit brass band eventyr og på gensyn! 

Vi glæder os til at byde nye medlemmer velkommen i Concord Brass Band til sæsonen 2018/2019 

Rigtig god sommer til jer alle fra Concord Brass Band!

 

CBB under træet 2018
CBB til “Under træet festival” i Taastrup juni 2018. Dirigent Vidar Nordli

Brighouse & Rastrick Band koncert

Den 20. maj gæstede de engelske mestre Brighouse & Rastrick Band Danmark i forbindelse med musikkonkurrencen AAMUK 2018. Concord Brass Band og B&R spillede fælles koncert i Taastrup Teater. Det var en fantastisk dag med utroligt flot fremmøde til koncerten.

Vi er i CBB utrolig glade over vi fik denne mulighed!

For at se alle billederne fra koncerten tryk her

33156230_10155564472542944_1213028403683262464_o33224558_10155564474402944_5471217868957810688_o33338894_10155564472992944_7414599109069242368_o33446958_10155564473112944_7447169937723883520_o

 

 

EBBC 2018

Concord Brass Band var i sidste weekend i Utrecht, Holland til EM for brass bands.
Torsdag gik turen fra Hedehusene mod Holland. Undervejs havde vi stop i Bad Bramstedt (nær Hamborg) hvor vi havde lånt et øvelokale på den lokale musikskole for at kunne øve på den lange vej til Holland.

Fredag skulle dette års testpiece “Time for Outrage” af Marco Pütz spilles, og beviste at det musikalske i niveau i Europa er utrolig højt!

Lørdag havde Concord fornøjelse af at spille det selvvalgte stykket “Actaeon” af Gareth Wood som var testpiece ved DM i 2017.

Concord fik i alt en 12. plads ved dette EM, på trods af sidste års 6. plads er vi forsat utrolig glade og positive over vores forløb med Vidar Nordli og Jesper Juul.

Vi vil arbejde videre og hårdt frem til DM i november 2018.

CBB EM 2018

33805545_10214977708169451_5340587834514341888_n33808838_10214977707889444_942740060137062400_n33850113_10214977708289454_4194043007722323968_n33898065_10214977707969446_96949021167321088_n

Brass & Percussion Day på DKDM

Lørdag den 7. april deltog Concord Brass Band til dette års Brass and percussion day på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
I år deltog omkring 135 musikere i alle aldre fra hele Sjælland.

Efter en dag fyldt med undervisning blev dagen afrundet med koncert hvor b.la. Concord, DKDM brass og et stort fælles brass band afsluttede dette års Brass and Percussion Day.

Vi ser allerede frem til næste år!

29872572_580894565619396_5666348569234849328_o
Brass and Percussion day 2018

 

 

Nytåret spillet ind i Jakobskirken

Søndag den 21. januar havde Concord Brass Band den store fornøjelse af at spille det nye år i ind Jakobskirken i Roskilde. Foran orkesteret stod dirigent Vidar Nordli og konferencier/euphonium Steffen Mærsk ledte publikum igennem koncerten. Programmet var præget af musik fra Salvation Army og selvfølgelig nytårsklassikerne Radetzky March og Champagne Galoppen.

27653933_10214095775401683_1573334572_o
Concord Brass Band spiller nytåret ind i Jakobskirken 2018

 

Glædelig jul og godt nytår fra Concord Brass Band

CBB DM 2017 kopi

Året er ved at gå på hæld og Concord Brass Band vil gerne benytte lejligheden til at sige tak for i år! 2017 har været et begivenhedsrigt år for bandet, og vi er meget stolte af vore resultater.

Concord Brass Band startede det nye år med nytårskoncert i Nørre Broby med Iben Mærsk og Jan Glæsel som solister. De skabte for publikum, en skøn nytårsstemning som en god start på det nye år!

Amatørmusikken i Danmark har i de seneste år oplevet et enormt pres, da der er mange fritidsinteresser udbudt til børn og unge. Dette havde dirigent og komponist Jacob Vilhelm Larsen sat sig til opgave at ændre med konceptet Born to Play. Inspirationen til konceptet, som har sine rødder i Norge, er medbragt til Danmark fra Jacobs tid i Norge, hvor han hentede inspiration hos de norske korps. Dansk Amatør Orkesterforund besluttede at bakke op om projektidéen, som havde til formål at søge økonomiske midler til at forbedre den landsdækkende situation for amatørmusikken. Overskuddet fra dagen skulle gå til finansiering og oprettelse af skoleorkestre i Danmark.
Born to Play fandt sted ved en fælles koncert mellem Lyngby-Taarbæk Brass Band og Concord Brass band i Kedelhallen på Frederiksberg i februar.

16904697_732661790236607_5943464532504559583_o
Born to Play – Fælleskoncert med LTBB

Concord skulle i slutningen af april repræsentere Danmark ved de Europæiske Mesterskaber for brassband, som i år foregik i Oostende, Belgien. Foran Concord stod professor og dirigent Jesper Juul, som ledte orkesteret igennem de mange måneders opøvning til konkurrencen. Jesper og Concord skulle kæmpe mod 13 andre dygtige bands fra hele Europa, og endte på en samlet 6. plads! Placeringen gav Concord fornyet energi til at forsætte det gode arbejde resten af året.

fb_img_1494487304630
Concord Brass Band efter own choice
fb_img_1494430008590-e1513709245498.jpg
Concord på scenen til EM i Oostende

I maj og november tog Concord turen til Baggesenskolen i Korsør, hvor 5. klasser igennem året har afprøvet at spille på et messinginstrument. Til koncerten blev alle orkestrets instrumenter præsenteret og to af eleverne dirigerede Concord Brass Band. Samarbejdet fortsætter, og vi ser meget frem til at møde eleverne igen til næste år!

Sommerferien gik på hæld og Concord stod foran en ny sæson: I august fik Concord den store ære af at byde Vidar Nordli velkommen som dirigent. Vidar har været med i efteråret 2017, og samarbejdet har været en stor fornøjelse! Concord ser frem til at Vidar skal dirigere nytårskoncerterne i 2018.

I 1957 stiftede Herbert Møller Concord Brass Band og vi kunne i år fejre 60 års jubilæum. Dette blev fejret med jubilæumskoncert i Taastrup Teater den 1. oktober. Concord havde allieret sig med hele syv dirigenter: Jesper Juul, Vidar Nordli, Dennis Andersen, Susanne Vibæk, Russell Gray, René Bjerregaard og Kasper Thaarup, som alle har været en del af Concord de sidste år. Dagen blev fejret med koncert med brassband klassikere som igennem tiden har være på repertoiret i Concord igennem de mange år. Til at afslutte dagen inviterede Concord til reception til snak om gamle dage.

CBB - dirigenter
Dirigenterne til 60 års jubilæumskoncert
22154296_10159514234830235_5501195232448738943_n
Concord Brass Band 60 år

I november skulle Concord gøre forsøget med at genvinde titlen som Danmarksmestre i Skanderborg. ”Actaeon” skrevet af Gareth Wood var til dette års DM Brass testpiece i elitedivisionen. Som own choice spillede Concord ”Fraternity” af Thierry Deleruyelle som de senere år har været hyppigt brugt til konkurrencer i Europa. Efter en spændende weekend med flotte præstationer, fra alle de deltagende bands, kunne Concord Brass Band lørdag den 4. november kalde sig for danmarksmestre for 2. år i træk. Concord skal nu forsvare Danmark ved EM for brassbands den 4. og 5. maj 2018 i Utrecht, Holland.

cbb-cm-2017-1.jpg

cbb.jpg

Efter et hektisk efterår, spillede små grupper af musikere fra Concord i december på strøget i København, for at sprede julestemning blandt de mange handlende i byen. På trods af kulden og kolde fødder, skabte de hyggelige eftermiddage og gode stunder sammenhold for Concords medlemmer.

CBB - Julemusik på strøget 8 dec 2017
Julemusik ved Rundetårn, december 2017

Som årets sidste koncert, deltog Concord til den årlige engelsk-danske julekoncert i Holmens Kirke med Diabolus-koret og DaCapo Koret under ledelse af kordirigent og komponist John Høybye. På programmet var der engelske christmas carols og nyskrevne danke julesange for kor og brassband, som skabe stemning som i Westminster Abbey. Koncerten var flot besøgt, og der blev med de klingende toner skabt ægte julestemning! Her er et lille uddrag fra koncerten med klassikeren ”The Christmas Song”. Klik her

cbb-star-wars-16-dec-2017.jpg
May the Force be with you!” Lørdag den 16/12 spillede medlemmer fra Concord og Greve Pigegarde til fejringen af den nye Star Wars film ”The Last Jedi” i samarbejde med Ballerup Bibliotek. Massere af Star Wars fans mødte op, store såvel som små, og deltog i marchen gennem byens gader til lyden af Imperial March og Star Wars Main Theme.

Med denne lille opsummering af 2017, vil Concord Brass Band ønske alle en rigtig glædelig jul og et rigtig godt nytår! Vi glæder os til at skulle spille for jer i 2018 🙂